Salg +45 76 88 22 00

Ribe Jernindustri og RIOpanel skifter navn

Ribe, november 2017: Som et led i Ribe Jernindustris fremadrettede strategi og målsætning om at give kunderne den bedst mulige service, skifter virksomheden fra nytår navn til Hudevad A/S.


Den vestjyske radiatorproducent, der stadig foretager al udvikling og produktion på fabrikken i Ribe, skaber fra årsskiftet én platform under navnet Hudevad Radiators. Det indebærer, at alle radiatorer, der tidligere har været solgt under navnet RIOpanel, nu også indgår i programmet af Hudevad-radiatorer.

Ændringen betyder, at Ribe Jernindustri fremover vil kunne tilbyde sine kunder et større og mere komplet udvalg af dansk designede og fremstillede radiatorer i alle priskategorier uafhængigt af krav til varmeydelser, dimensioner, farver eller form.

Produktprogrammet inddeles nu i tre kategorier.

Hudevad Solid:
Her findes alle tidligere RIOpanel radiatorer. De mest solide, energieffektive og pålidelige radiatorer i denne kategori på markedet.

Hudevad Select:
Over 150 års erfaring mod perfektion. Det bredeste udvalg af flotte og energieffektive radiatorer, hvor design og funktion går op i en højere enhed.

Hudevad Shape:
Den kreative legeplads, hvor en radiator bliver mere end en varmekilde. Grænser udfordres og spændende løsninger udvikles.

Hvad betyder det ellers?

Som et led i ændringen har Hudevad Radiators fået et opgraderet look med nyt logo og en ny, forbedret hjemmeside, www.hudevad.com, der lanceres på dansk den 3.1.2018. På alle Ribe Jernindustris eksportmarkeder er ændringen sket henover efteråret 2017 med stor positiv respons som resultat.

For yderligere information:
Head of Sales & Marketing
Jesper Friis
Tel.: 50998194
Mail: jf@hudevad.com 

 

Seneste fra nyheder & cases

Ribe Jernindustri og RIOpanel skifter navn

Ribe, november 2017: Som et led i Ribe Jernindustris fremadrettede strategi og målsætning om at give kunderne den bedst …