Salg +45 76 88 22 00

Spørgsmål: Hvad skal jeg være opmærksom på ved valg af radiator?

Svar:

Der er grundlæggende fire ting, der spiller ind ved valget af radiator:

 

1. Varmebehov (hvor meget skal radiatoren yde?)

2. Temperatursæt (fremløbstemperatur, returtemperatur, rumtemperatur)

3. Hvor stor en radiator er der plads til?

4. Hvilken model / hvilket design ønsker man (store udsving i ydelser)?

 

 

Spørgsmål: Hvad gør man ved et andet temperatursæt end 70/40/20°C, som er standard i Danmark?

Svar:

Ribe Jernindustri har udarbejdet konverteringstabeller med mulighed for indtastning af de ønskede temperatursæt, hvor radiatorydelsen omregnes.

Disse findes her på hjemmesiden under de enkelte produkter, hvorfra de kan downloades.

 

 

Spørgsmål: Hvad gør jeg, hvis der kommer én eller flere ridser i min radiator?

Svar:

Brug en lakstift i den ønskede RAL-farve (standardfarve er hvid RAL-9010) - kan købes ved VVS-installatøren eller VVS-grossisten.

 

 

Spørgsmål: Hvad for noget maling skal jeg bruge, hvis jeg skal male/omlakere en radiator?

Svar:


Radiatormaling findes som spraymaling (på dåse), som flydende maling og som lakstift.

 

Disse kan købes ved VVS-installatøren eller VVS-grossisten.

Vores standardfarve er hvid RAL-9010.
 
Fremgangsmåde for omlakering af pulver- eller våd-malede radiatorer:
- Radiatoren rengøres.
- Er radiatoren oprindeligt pulvermalet, anvendes PE-pulver.
- Er radiatoren oprindeligt vådmalet, anvendes syntetisk, ikke-gulnende lak.
- Malingen skal være vandbaseret eller tilsvarende akrylmaling.
- Der beregnes tid til hærdning i henhold til instrukser på den pågældende maling.

 

 

Spørgsmål: Hvad for noget maling skal jeg bruge, hvis jeg skal reparere malingen på en radiator?

Svar: Malingen på pulver- eller våd-malede radiatorer kan repareres med vandbaseret akrylmaling.
Reparationsmaling i spraydåse kan købes ved VVS-installatøren eller VVS-grossisten.
 
Vores standardfarve er hvid RAL-9010.

 

 

Spørgsmål: Hvilke farver kan RIOpanel radiatorer leveres i?

Svar:

Standardfarven er hvid RAL-9010.

Derudover kan radiatorerne mod merpris leveres i alle andre standard RAL-farver.

 

 

Spørgsmål: Hvad er der af tilslutningsmuligheder?

Svar:

Standard-tilslutning er ½” foroven og ½" forneden (vandret) på hver radiatorgavl

– i alt fire tilslutninger (dette kalder vi ABCD-tilslutning).

 

Desuden er der mulighed for:

- Opadvendt (lodret) tilslutning med 2 x ½” i toppen af radiatoren (GH-tilslutning)

- Nedadvendt (lodret) tilslutning med 2 x ½” i bunden af radiatoren (EF-tilslutning)

 

Der findes også ventilsystem ETS/DS, som tilsluttes i bunden af radiatoren.

– Se mere herom under "Produkter" - "RIOpanel ventilsystem ETS/DS". 

 

Der er et væld af muligheder.

Disse findes i katalogafsnit og datablade, som kan downloades på hjemmesiden under de enkelte produkter

- eller under "DOWNLOADS".

 

 

Spørgsmål: Kan man som privatperson/firma købe produkter direkte ved Ribe Jernindustri A/S?

Svar: Nej, al handel skal gå igennem en VVS-grossist eller en VVS-installatør.

 

 

Spørgsmål: Hvilke dimensioner kan jeg få radiatorerne i?

Svar:

De mest gængse radiatordimensioner er:

 

- Længde: 200-4000 mm, med spring på 100 mm

- Højde:  255, 355, 455, 555, 655 og 955

- Dybde:  Afhænger af, hvilken produkttype der vælges

 

Alle radiatortyper og radiatordimensioner fremgår af datablade, som kan downloades på hjemmesiden under de enkelte produkter - eller under "DOWNLOADS".

 

 

Spørgsmål: Kan jeg få reservedele til indbygget ventil / synligt ventilsystem?

Svar: Både ventiler og reservedele lagerføres og kan bestilles igennem VVS-installatøren eller VVS-grossisten.

 

 

Spørgsmål: Hvad er leveringstiden på en RIOpanel radiator?

Svar:

For radiatorer, der er omfattet af vores Kvik-program (lagervarer), er der levering fra dag til dag.

For ordreproducerede radiatorer er leveringstiden normalt 3-5 uger.

 

 

Spørgsmål: Hvor stor ydelse har jeg behov for i min stue?

Svar:

Her skal der tages en række forskellige parametre i betragtning, bl.a.:

- Hvor stor er din stue?

- Hvor gammelt er dit hus (din stue)?

- Er der foretaget efterisolering? (loft, vægge, gulv)

- Er der monteret nye energiruder?

 

- - - 

 

Der skal bruges et sted mellem 30 og 100 W pr. m2 - se nedenstående eksempler.

Disse bør kun opfattes som vejledende data!! – for mere nøjagtig beregning, kontakt rådgivende ingeniør eller VVS-installatør.

 

- - -

 

Eksempel 1:

Huse fra 60’erne, hvor der ikke er foretaget efterisolering:

Ca. 100 Watt pr. m2 gulvareal.

 

Eksempel 2:

Huse fra 70’erne-80’erne, hvor der er foretaget efterisolering:

50-60 Watt pr. m2 gulvareal.

 

Eksempel 3:

Nye huse:

25-30 Watt pr. m2 gulvareal. 

 

- - - 

 

Bemærk!

Ovenstående er tommelfingerregler.

Er der behov for at kende den nøjagtige ydelse, skal der foretages en varmetabsberegning.

Dette er normalt ingeniørarbejde, som Ribe Jernindustri ikke udfører.

 

 

Spørgsmål: Kan radiatorerne fås med andre anboringer end ½”?

Svar: Ja; der er mulighed for at få medsendt overgangsstykker (nippelmuffer) til 3/8” og 3/4".

 

 

Spørgsmål: Hvad koster en radiator (privatperson/firma)?

Svar: Ribe Jernindustri opgiver ikke priser til privatpersoner; kontakt venligst VVS-installatøren eller VVS-grossisten.

 

 

Spørgsmål: Hvilken gulvkonvektor skal jeg bruge til min stue?

Svar:

Det kommer an på følgende varmebehov i det pågældende rum:

 

Er radiatorens funktion udelukkende at kompensere for kuldenedfald foran vinduespartier til gulv
(således, at der er andre varmekilder i rummet)?
- Ved normale vinduespartier (max. 3x3 m) kan modeller UDEN blæser anvendes
– Ved højere vinduespartier anbefales modeller MED blæser

 

Er gulvkonvektoren tænkt som den eneste varmekilde i rummet?
- Der skal som udgangspunkt være en anden varmekilde i rummet!

 

 

Spørgsmål: Hvilke mål skal en konvektorgrav have?

Svar: Målene på konvektorgraven kan ses af katalogafsnit for RIOpanel LK - dette kan findes under "Produkter" - "RIOpanel LK" - eller under "DOWNLOADS".

 

 

Spørgsmål: Kan jeg eftermontere kompaktudstyr på en opsat radiator?

Svar: Dette kan kun lade sig gøre på radiatorer, der er fremstillet efter år 2000.
Radiatoren skal demonteres, inden kompaktudstyret kan eftermonteres.

 

 

Spørgsmål: Kan alle RIOpanel radiatortyper monteres med ben?

Svar:

Panel-radiatorben passer på:

- Radiatortyperne RIOpanel Standard, Compact, Plan og Integral

- Højde 255, 355, 455 og 555

- Model PKP/21, 1PK/11, 2PK/22, 3PK/33

 

MB-ben passer på:

- Radiatortyperne RIOpanel Standard, Compact, Plan og Integral

- Højde 655 og 955

- Model 2PK/22, 3PK/33

 

LK-radiatorben:

- Alle LK (lavkonventorer) kan monteres på ben, type LK-radiatorben.

 

 

Spørgsmål: Kan jeg eftermontere en plan frontplade på en opsat radiator?

Svar: Det kan man godt - men det er både billigere og nemmere at bestille en radiator med plan front fra starten.

 

 

Seneste fra nyheder & cases

Kampmann produkt vinder PlusX Award prisen for “Best Product of the Year 2017”

Vores partner, Kampmann har lige modtaget den eftertragtede PlusX Award 2017 pris for deres Katherm QK Nano gulvkonvekto…